Hundebure & -huse

Filtrer og sorter

0 valgt
kr.

0

kr.

2.999,00

0 valgt
0 valgt
0 valgt

Trixie Natura hundehus med fladt tag
Trixie Natura hundehus med fladt tag

Trixie Natura hundehus med fladt tag

987,00 kr

Størrelse
Trixie Hundehus Natura Cottage

Trixie Hundehus Natura Cottage

1.142,00 kr

Størrelse
Størrelse
Størrelse
Trixie Transportbur til hunde i aluminium
Trixie Transportbur til hunde i aluminium

Trixie Transportbur til hunde i aluminium

1.599,00 kr

Størrelse
Trixie Hundebur til transport Vario
Trixie Hundebur til transport Vario

Trixie Hundebur til transport Vario

502,00 kr

Størrelse
Cover til hundebure Icrate Contour

Cover til hundebure Icrate Contour

180,00 kr

Størrelse
Størrelse
Størrelse
Størrelse
Størrelse

Værd at vide

Et hundebur er en vigtig investering for mange hundeejere, uanset om det bruges til transport, træning eller som en tryg base derhjemme. Hos MegaPetShop tilbyder vi et bredt udvalg af hundebure, der sikrer din hunds komfort og sikkerhed. Nedenfor hjælper vi dig med at vælge det rigtige bur til din hunds behov.

Hvorfor er et hundebur vigtigt?

Et hundebur kan have mange funktioner, afhængigt af hvordan du planlægger at bruge det. Nogle ser det som en praktisk transportløsning, mens andre bruger det som en del af hundens daglige rutine. Uanset formålet er det vigtigt at forstå, hvordan et hundebur kan forbedre din hunds livskvalitet.

Tryghed og sikkerhed for din hund

Et hundebur kan give din hund et trygt og stabilt sted at opholde sig. Hunde har en naturlig trang til at søge huler, hvor de kan føle sig sikre. Et bur fungerer som en moderne hule, hvor din hund kan trække sig tilbage, når den har brug for ro. Dette er især vigtigt for hunde, der let bliver stressede eller er tilbøjelige til angst, da buret kan fungere som en sikker base, hvor de kan slappe af uden forstyrrelser.

Transport og rejser – sådan gør du det sikkert

Når du transporterer din hund i bil, er et solidt hundebur en vigtig sikkerhedsforanstaltning. Det reducerer risikoen for skader ved pludselige opbremsninger og holder din hund rolig under køreturen. Hvis din hund er vant til at rejse i et bur, vil den føle sig langt mere komfortabel og tryg under lange ture. Det er også vigtigt at sikre, at buret er fastgjort ordentligt i bilen for at forhindre, at det flytter sig under kørslen.

Hos MegaPetShop finder du et stort udvalg af forskellige hundebure, der både kan bruges i hjemmet, men bestemt også til køreturen eller rejsen. Vores hundebure fra Trixie er produceret i holdbare materialer og så fås de i mange forskellige størrelser, så du nemt kan finde det rigtige hundebur til både små og store hunde.

Hundebur til bilens bagagerum

Skal du i sommerhus eller have hunden med på ferie? Eller måske går du tit på jagt og vil derfor gerne have et hundebur der passer til bilens bagagerum, så er du også kommet til det rigtige sted. Med et solidt hundebur til bilen får du altid en sikker transport med din hund.

Med et transportbur fra Megapetshop er du også sikker på nem montering og nem rengøring, og det er to vigtige elementer af et hundebur. Så kan du nemlig let pille transportburet til din hund ud af bilen, hvis du ved du ikke skal bruge det i en længere periode. Se alle størrelser på transportbure lige her på shoppen!

Hundeburet som træningsværktøj

Et bur kan bruges som et effektivt redskab til hundetræning, eksempelvis til renlighedstræning eller at lære din hund at forblive rolig alene hjemme. Ved at introducere buret tidligt og træne din hund til at opholde sig i det frivilligt, kan det blive et værdifuldt værktøj, der hjælper med at skabe en stabil og velafbalanceret adfærd.

Hvilket hundebur skal du vælge?

At vælge det rette hundebur afhænger af flere faktorer, herunder din hunds størrelse, temperament og behov. Et forkert valgt bur kan gøre din hund utilpas og føre til unødig stress. Et rigtigt bur sikrer til gengæld at din hund føler sig godt tilpas og vil derfor bruge hundeburet som dens eget sted for komfort og sikkerhed.

Hundebure til alle hunde – sådan måler du din hund

For at finde den rette burstørrelse skal din hund kunne stå oprejst, vende sig og ligge komfortabelt. Et for lille bur kan gøre din hund utryg, mens et for stort bur kan få den til at føle sig udsat. En god tommelfingerregel er at måle din hund fra snude til hale og fra pote til skulder og derefter tilføje lidt ekstra plads for komfort.

Hvis du har en hvalp, der stadig vokser, kan det være en god idé at investere i et bur med justerbare skillevægge. Det er selvfølgelig altid vigtigt at dit hundebur er stort nok, så din hund føler sig sikker og tilpas i hundeburet. Er du derfor i tvivl, er det bedre at gå med et større bur.

Materialevalg – stål, plast eller stof?

Hundebure findes i forskellige materialer, som hver har deres fordele:

  • Stålbure: Holdbare og robuste, ideelle til hjemmebrug og biltransport. Disse bure giver optimal ventilation og kan bruges både inde og ude.

  • Plastbure: Lettere og ofte brugt til flytransport. De giver hunden mere skjold mod omverdenen og er nemme at rengøre.

  • Stofbure: Fleksible og lette at tage med på rejser. Perfekte til hunde, der ikke tygger i deres bur, og som skal have en midlertidig hvileplads.

Fast bur vs. sammenklappeligt bur

Hvis du har brug for et bur til fast hjemmebrug, kan et stålbur være den bedste løsning. Har du derimod brug for noget fleksibelt, der let kan pakkes sammen og tages med på tur, så er et sammenklappeligt bur en smartere løsning.

Lovkrav og anbefalinger til transport

I Danmark er der ingen regler for sikker transport af hunde i bil. Vi anbefaler dog, at du altid har et hundebur til bilen eller en hundesikkerhedssele, der kan hjælpe med at holde hunden lidt på plads under kørslen. Det vigtigste er sikkerheden under kørslen, og skulle det værste ske med en ulykke, er det vigtigt at både fører og hund sidder så sikkert som muligt.

Selvom der ikke er regler i forhold til hundetransporten, og det dog vigtigt at nævne, at hunden ikke må påvirke føreren under kørslen. Sidder du eksempelvis med din hund på skødet, kan du få en bøde, da det ikke må kunne påvirke din kørsel på en negativ måde at have en hund med i bilen.

Hundetransport i udlandet

Vær ekstra opmærksom, hvis du skal have din firbenede ven med på rejsen, og du har planlagt at køre på ferien. Der kan nemlig være andre regler i forhold til kørsel med din hund i andre lande. Tjek derfor altid selv reglerne og lovgivningen for de pågældende lande, du har planlagt at besøge - så løber du ikke ind i træls start på ferien.

Hundebure til forskellige behov

Hos MegaPetShop finder du hundebure til alle behov. Vi har et stort udvalg af hundebure fra Trixie, der er en af de mest anderkendte producenter på området. Derfor vil du også opleve, at du får et hundebur i top kvalitet, hvis du vælger et hundebur fra Trixie.

Hundebure til bilen – sikker transport

Bilbure er ofte lavet af stål eller aluminium og har særlige fastgørelsessystemer, der sikrer stabilitet under kørsel. De bedste bilbure er designet til at absorbere stød ved en kollision, hvilket øger sikkerheden for din hund.

Hundebure til hjemmet – skab en tryg base

Mange hunde nyder at have deres eget rum, hvor de kan trække sig tilbage. Et bur i hjemmet bør placeres et roligt sted, hvor hunden kan slappe af uden konstant forstyrrelse.

Rejsebure – let og praktisk løsning

Hvis du ofte rejser med din hund, er et let og sammenklappeligt stofbur en praktisk løsning. Disse er lette at transportere og kan opstilles på få sekunder. En hundetaske kan også være en god idé til rejsen. Den er både handy og let at pakke væk igen.

Sådan vænner du din hund til et bur

Burtræning kan være en værdifuld proces for både dig og din hund, men det kræver tålmodighed og en positiv tilgang. Når træningen udføres korrekt, vil hunden se buret som et trygt sted, hvor den kan hvile og føle sig sikker. Nedenfor finder du en trin-for-trin guide, der sikrer, at din hund vænner sig til buret på den bedst mulige måde.

Trin-for-trin guide til burtræning

  1. Introducer buret gradvist
    Det første skridt er at gøre buret til en naturlig del af din hunds omgivelser. Placer buret et roligt sted i hjemmet, hvor hunden opholder sig ofte, f.eks. i stuen eller soveværelset. Lad døren stå åben, så din hund kan udforske buret i sit eget tempo uden at føle sig presset. For at gøre buret mere indbydende kan du lægge et blødt tæppe eller en pude indeni, så det føles behageligt og trygt. Hvis din hund virker tøvende, kan du lægge nogle godbidder eller et yndlingslegetøj i buret for at vække dens nysgerrighed.

  2. Brug godbidder og ros
    Positiv forstærkning er afgørende for en succesfuld burtræning. Hver gang din hund viser interesse for buret, f.eks. ved at snuse til det eller gå ind i det, bør du rose den og give en lille godbid. Hvis din hund er nervøs for at gå ind, kan du placere godbidder tæt på buret og gradvist flytte dem længere ind. Målet er, at hunden forbinder buret med noget positivt. Nogle hunde vil hurtigt acceptere buret, mens andre har brug for mere tid – vær tålmodig og tving aldrig din hund til at gå ind.

  3. Luk buret i korte perioder
    Når din hund begynder at føle sig tryg i buret, kan du begynde at lukke døren i korte perioder. Start med blot et par sekunder, mens du sidder ved siden af buret, og åbn derefter døren igen. Øg gradvist tiden, hvor døren er lukket, samtidig med at du beroliger din hund med din stemme. Det kan også hjælpe at give hunden et tyggeben eller et fyldt aktivitetslegetøj, så den har noget at beskæftige sig med, mens døren er lukket.

  4. Gør buret til et positivt sted
    Sørg for, at din hund ser buret som et hyggeligt og behageligt tilflugtssted. Du kan placere et yndlingslegetøj, et tæppe med din duft eller en aktiveringsbold i buret for at gøre det mere attraktivt. Hvis din hund begynder at søge hen i buret på egen hånd, er det et godt tegn på, at den føler sig tryg.

  5. Undgå at bruge buret som straf
    Det er vigtigt aldrig at bruge buret som en straf. Hvis hunden forbinder buret med noget negativt, kan det føre til, at den nægter at gå derind eller bliver utryg, når den er lukket inde. Buret skal altid være et sted, hvor hunden kan finde ro og sikkerhed, ikke et sted, hvor den straffes eller isoleres.

Undgå de typiske fejl ved burtræning

Selvom burtræning er en effektiv metode, kan fejl i processen føre til stress og modstand hos hunden. Her er nogle af de mest almindelige fejl og hvordan du undgår dem:

  • Gå for hurtigt frem
    Hvis du presser din hund til at bruge buret, før den er klar, kan det føre til en negativ oplevelse. Sørg for at tage små skridt og lade hunden vænne sig til buret i sit eget tempo. Hvis hunden viser tegn på ubehag, som f.eks. at pibe, skrabe på buret eller nægte at gå derind, er det et tegn på, at du skal tage et skridt tilbage i træningen.

  • Lukke den inde for længe
    Selvom buret kan være et trygt sted for hunden, bør den aldrig tilbringe for lange perioder derinde ad gangen. Hunde har brug for bevægelse, social interaktion og mulighed for at gå på toilettet. Som tommelfingerregel bør en voksen hund ikke være i buret mere end et par timer ad gangen i dagtimerne, medmindre det er nødvendigt (f.eks. ved transport). Hvalpe bør kun være i buret i korte intervaller, da de har brug for hyppige toiletpauser.

  • Mangle konsekvens
    For at burtræningen skal lykkes, er det vigtigt at have en fast rutine. Hvis du tillader hunden at gå i buret nogle gange, men forbyder det andre gange, kan det skabe forvirring. Sørg for, at buret altid er tilgængeligt som et trygt sted, hvor hunden kan gå hen, når den har brug for ro.

Ved at følge denne disse råd kan du sikre, at din hund ser sit bur som et trygt og behageligt sted. Med tålmodighed og positiv forstærkning kan burtræning blive en succes, der giver både dig og din hund en bedre hverdag.

Vi har hundebure til alle hunde

Vi har mange forskellige typer hundebur til hjemmet, bilen og rejsen. Der er derfor masser at vælge mellem lige her på webshoppen lige meget om du leder efter et hundebur til ældre hunde, små og store hunde eller til hvalp.

Hundebur til ældre hunde

Hundebure er generelt meget universale, når det kommer til alderen på din hund. I hvert fald efter din hund er voksen. Et hundebur til ældre hunde skal bare kunne rumme hunden, og så være sikker på, at der ikke er noget, der står i vejen til indgangen af buret.

Optimal komfort med ekstra udstyr

Et hundebur er sjældent nok til at din hund føler sig tryg og tilpas i buret. Hvis du vil sikre din hunds komfort, så er holdbare materialer og en god størrelser en god start. Men tænk også over, hvad du ellers kan ligge i hundeburet. Vi har masser af hundetæpper og hundepuder til buret, der gør det ekstra hyggeligt for din hund, og du kan også finde hundelegetøj, der vil gøre hundeburet endnu mere hjemmelig!